Sommerturnering for alle + nye medlemmer

Sommer-tennisturnering for alle

Vi afholder i år en lille sommer-tennisturnering. Det bliver efter de samme regler, som når vi har juleturnering, altså en double turnering, hvor holdene bliver sat sådan, at der er plads til alle. Har du et barn eller barnebarn er disse også velkomne.

Dagen er søndag d. 19. Juni 2022. Vi mødes i klubhuset kl. 09:45, og så bliver holdene sat. Derefter spiller vi et par timer, og bagefter griller vi. Det er klubben, der her er vært, så har du lyst til 2-3 timers hygge med tennis og grill, så tilmeld dig endelig.

Tilmelding sker ved at skrive til Henrik på henrik.jakobsen@yahoo.dk. Skriv hvem der kommer, hvem der vil spille, og hvem som bare gerne vil se på.

Tilmeldingsfrist er torsdag d. 16. juni 2022.

Nye medlemmer

Vi har indtil videre i år fået 9 nye medlemmer. V ønsker jer alle meget velkommen og håber, at I alle falder godt til i Klubben. Skulle I have spørgsmål vedr. Klubben, så kontakt endelig en fra Bestyrelsen.  Navne og kontaktinfo finder I på hjemmesiden. Alle jer nye er selvfølgelig også inviteret til vores lille sommerturnering; måske en god måde at møde nogle af de “gamle” medlemmer.