Grusbanerne er åbne!

Grusbanerne i Hårlev Tennisklub er nu åbne, og vi kan alle rykke spillet udendørs i det forhåbentligt gode tennisvejr, som er i vente henover sommeren.

Før du kan give den gas på gruset, skal sommerkontingentet dog være betalt. Du klarer betalingen via klubbens bookingsystem her:

SOMMERKONTINGENT

Her er fem ting, du desuden skal være opmærksom på i forbindelse med sommersæsonen:

  • Hallen er stadig åben og kan bookes, men du må ikke benytte dine udendørs tennissko i hallen 
  • Du må heller ikke benytte bolde i hallen, som har været brugt udendørs
  • Derfor: Hvis der er udsigt til regn, og du gerne vil have muligheden for at rykke indendørs, så tag dine indendørssko og -bolde med i tennistasken 
  • Husk altid at feje og skrabe grusbanen efter spil samt vande den efter behov. Og ser du et stykke ukrudt, så tøv ikke med at hive det op
  • Tag venligst dit skrald med dig og sortér det i de relevante beholdere på siden af klubhuset (papir, plast, metal osv.).

Tak til dem, der mødte op til baneklargøringen og brugte deres fritid på at gøre banerne klar til spil. Også stor tak til Elmor for at rive og tromle i ugerne efter, så banerne står flot til sæsonstarten.  

Rigtig god fornøjelse med spillet!

Mvh. Bestyrelsen
Hårlev Tennisklub