Historie

I 2004 kunne Haarlev Tennis Klub fejre sit 25 års jubilæum

Helt præcist blev Haarlev Tennis Klub stiftet den 17. oktober 1979 på en bar mark i udkanten af Haarlev by, men i dag beliggende i et relativt fredfyldt og grønt område.
Den røde tråd i alle de projekter som er blevet gennemført – og som fortsat gennemføres i klubben –  har altid været, en kombination af frivillig arbejdskraft fra medlemmerne og som en hjælp til selvhjælp, beskedne offentlige midler fra daværende Vallø Kommune.
Haarlev Tennis Klub har tillige en trofast sponsorskare, som yder et væsentligt bidrag til klubbens drift.

Haarlev Tennis Klub er også, og skal fortsat være, en dejlig klub at være medlem af – en klub der gennem årene har givet og fortsat giver mange mennesker gode og sjove oplevelser. Det gælder både de sportslige oplevelser men også de oplevelser, som er udsprunget i og omkring det fællesskab, som bliver tilvejebragt i forbindelse med mange medlemmers frivillige arbejdsindsats.
Netop dette fællesskab, det sociale samvær, de materielle goder og klubben som helhed skal vi værne om og søge bevaret.
I Haarlev Tennis Klub er medlemmerne – og det skal de fortsat være – de vigtigste brikker.

Haarlev Tennis Klub har følgende formålsparagraf:
Klubbens formål er at skabe de bedste muligheder for udøvelse af tennisspillet og mulighed for dygtiggørelse for alle, uanset alder og færdigheder, samt styrke sammenholdet mellem klubbens medlemmer.

Haarlev Tennis Klub er i dag en moderne og velfungerende klub, hvor der året rundt sker en masse aktiviteter. Specielt har klubben valgt at bruge de fleste ressourcer på ungdomsarbejdet, men alle er i øvrigt velkomne i klubben.
Haarlev Tennis Klub ligger i dag i Stevns Kommune, og anlægget har adressen Haarlev Mark 6A, 4652 Haarlev.
Anlægget består af 4 udendørsbaner belagt med rødt teglgrus, en tennishal med 1 bane belagt TEX TEN (tæppe m/gummigranulat) samt gode klubhusfaciliteter.

Velkommen i Haarlev Tennis Klub.
Robin Petersen Formand